For elever i alderen 14 til 18
Bella Italia

High School i Italien

Classic
Alder 15-18

Hvis du spørger en italiener, hvorfor du skal rejse til Italien, er svaret sandsynligvis, at Italien har den bedste mad, det smukkeste sprog, den bedste kultur og fodboldhold i verdensklasse. Det er svært at være uenig. Dette land har nemlig rigtig meget at byde på.

High School Classic

High School Classic er det traditionelle high school udvekslingsprogram, som vælges af de fleste af vores studerende. Det er det perfekte program for dig, der længes efter en ægte high school-oplevelse i udlandet, og som er villig til at omfavne alle de overraskelser, det kan medføre. Det fungerer således: på baggrund af din profil/ansøgning matcher vi dig med en værtsfamilie og skole, og det bedste er, at det kan blive overalt i Italien, lige fra de drømmende byer til de historiske kultur hotspots. Hvis du er klar på nye eventyr og villig til at lade dig blive overrasket i løbet af dit udvekslingsår, er dette programmet for dig.

Tilmeld dig et inspirationsmøde

Download vores brochure

Lær alt om STS High School, vores destinationer og din tid i udlandet, som vil blive dit livs eventyr! Udfyld formularen nedenfor, og du vil modtage en e-mail med vores digitale brochure.

Alle veje fører til Rom

Der er masser af fantastiske byer som Milano, Venedig, Firenze og naturligvis Rom. Naturen er fyldt med smukke steder, og landet har et fantastisk klima. Du kan nyde strandlivet ved Middelhavet og vintersport i bjergene.

Lev, elsk, og le i Italien

Du vil hurtigt få nye venner på skolen. Italienerne er meget ukomplicerede og udadvendte, og de ved, hvordan man nyder livet. Spil bold, nyd en cappuccino på en café, tal med dine nye venner, nyd livet. Samt moden og alle butikkerne... Hvis du holder af at shoppe, er Italien stedet for dig.

Befolkning: 61 mio.
Hovedstad: Rom
Areal: 301.000 km2
Sprog: Italiensk
Valuta: Euro
Landekode: +39

High School på den italienske måde

High school i Italien omfatter niveau 9 til 13 og hedder Scuola Secondaria Superiore. De fleste udvekslingselever placeres i år 11 eller 12, typisk i en klasse med fokus på enten naturvidenskab eller sprog. Undervisningen i italiensk på disse niveauer er meget givende, så grib chancen for at prøve high school på den italienske måde.

En skoledag i Italien

Atmosfæren på de italienske skoler er normalt ret striks, men der er ingen skoleuniformer. Dine undervisere forventer, at du fokuserer på at lære i timerne. Vi kræves 2-års forkundskaber for at kunne ansøge, og at du har et grundlæggende kendskab til sproget, så du kan forstå, hvad underviserne siger. Al undervisning foregår på italiensk, og før du ved af det, tænker du sikkert også på italiensk. Prøv lige at forestille dig det.

I de fleste italienske high schools er der undervisning fra mandag til lørdag, men skoledagene er forholdsvis korte. Du er ofte færdig ved frokosttid, hvor du går hjem og spiser med din værtsfamilie. Måltiderne med familien er vigtige i Italien.

Føl dig hjemme a casa

Som udvekslingselev i Italien vil du straks opdage, at familien er meget vigtig for italienerne. Vores varme og omsorgsfulde værtsfamilier er nøje udvalgt, og bor både på fastlandet og på øer som Sicilien og Sardinien. De er stolte af deres kultur og ivrige efter at åbne deres hjerter for dig og vise dig den italienske måde at leve på.

Samtaler og middage

Italienerne er ofte snakkesalige og åbne. De kan lide at tale om stort set alt. Dette vil være en fordel for udviklingen af dine sprogkundskaber, og du vil hurtigt forbedre dit italienske. Du vil lære nye ord og udtryk i hjemmet uden overhovedet at tænke over det.

Mange af samtalerne finder sted omkring et middagsbord fyldt med pasta og pizza – fordi maden er også meget vigtig. Du vil hurtigt opdage, at du ikke har spist rigtig pasta, før du har prøvet et ægte hjemmelavet italiensk måltid.

Get the real stories from our students

Hurtige fakta

  • Hvem kan ansøge: 15–18 år ved ankomsten
  • Afrejsemåned: September/januar
  • Sprogkrav: Gode engelskkundskaber og et vist kendskab til italiensk anbefales
  • Visum: Ingen
  • Forberedelseskursus: STS Welcome Camp er inkluderet
  • Skoleåret: September–juni
  • Skoledag: Normalt kl. 08.00–13.00, man–lør
  • Fag: Obligatoriske fag varierer fra by til by
  • Ture i landet: Rom og Toscana. Tilkøb
Mit år i Italien var fantastisk! Jeg taler nu et nyt sprog flydende, og jeg har fået en italiensk familie, der altid vil føles som min egen. / Carin Blomberg

Livet efter skole

Mange af dine nye venner er sikkert interesserede i en eller anden form for sport. Som du sikkert kan forestille dig, er fodbold populært i hele landet. Selv om du ikke selv spiller, er det en stor oplevelse at se en Serie A-kamp. Andre populære aktiviteter er svømning, volleyball og en tur i træningscentret. Hvis du bor nordpå i nærheden af Alperne og Dolomitterne, vil du hurtigt opdage, at det er meget populært at stå på ski.

Det bedste shopping

Du behøver ikke være sportsmenneske for at nyde livet i Italien. Italienerne holder af socialt samvær, og de er stolte over at vise deres yndlingssteder og ikke mindst deres mode frem. Dine nye venner kan tage dig med i de bedste shoppingcentre i dit område, og vise dig de mest unikke modebutikker.

Kaffetid

Nogle dage har man bare lyst til stille og rolige aktiviteter, og så er det helt oplagt at gå på café med dine venner. Italienerne har styr på kaffe, så du kan få den perfekte espresso, cappuccino eller macchiato overalt. Du skal bare huske, at hvis du bestiller en latte i Italien, får du sandsynligvis serveret et glas mælk, da latte er det italienske ord for mælk.

STS Welcome Camp i Europa

Din udveksling starter med vores sjove Welcome Camp i Europa! Vores Welcome Camp giver dig den bedste start på dit udvekslingsår, og tiden er pakket med sightseeing, undervisning, nye venskaber og masser af sjov.

Dette indgår

  • Rejse tur/retur
  • Ophold hos en værtsfamilie
  • Helpension hos en værtsfamilie
  • Skoleplads på en lokal high school 
  • Personlig hjælp. Du har din egen kontaktperson både hjemme og i værtslandet
  • STS Welcome Camp 
  • Afrejsemøde i dit hjemland
  • Support på vores nødtelefon 24/7
  • Gratis interview
  • Møder og materialer til at forberede dig og dine forældre
  • STS rygsæk
  • STS Diplom

Tilvalg

Er der en del af Italien, du er særlig vild med? Så har du mulighed for at ønske, hvor du gerne vil bo under dit high school-ophold.

Priser

Varighed
Periode
År
Pris
10 måneder
Forår
2026
Fra 89.500 kr.
10 måneder
Efterår
2025
Fra 89.500 kr.
10 måneder
Forår
2025
Fra 89.500 kr.
5 måneder
Forår
2026
Fra 79.500 kr.
5 måneder
Efterår
2025
Fra 79.500 kr.
5 måneder
Forår
2025
Fra 79.500 kr.

Ansøg

Om dig/eleven

Værger

Værger 2