For elever i alderen 14 til 18
Vive la France!

High School i Frankrig

Classic
Alder 15-18

Omkring 85 mio. turister fra hele verden kan ikke tage fejl – Frankrig er stedet at besøge. Landet har i årtier haft førstepladsen i World Tourism Organizations årlige statistikker. Det er slet ikke så sært, at Frankrig er blandt favoritterne. Shopping, mode og sightseeing i Paris, det glamourøse strandliv ved Côte d'Azur, skiløb i de franske Alper og en smuk natur, er nogle af de ting der tiltrækker udlændinge. Desuden er Frankrig utvivlsomt nummer 1, når det gælder mad. Har du mod på at prøve en delikatesse som escargots?

High School Classic

High School Classic er det traditionelle High School udvekslingsprogram, som vælges af de fleste af vores studerende. Det er det perfekte program for dig, der længes efter en ægte High School oplevelse i udlandet, og som er villig til at omfavne alle de overraskelser, det kan medføre. Det fungerer således: På baggrund af din profil/ansøgning matcher vi dig med en værtsfamilie og skole, og det bedste er, at det kan blive overalt i Frankrig, lige fra Paris regionen til de vilde kystlinjer i Bretagne. Er du klar på nye eventyr og villig til at lade dig overraske i løbet af dit udvekslingsår, er dette programmet for dig.

Tilmeld dig et inspirationsmøde

Download vores brochure

Bestil vores brochure nu, og læs alt om STS High School, vores destinationer og et helt specielt udlandsophold, som kan blive dit livs eventyr!

Parlez-vous français?

Som udvekslingselev i Frankrig, får du et bedre og mere indgående kendskab til landet, ud over de typiske turistattraktioner. Har du læst fransk i mindst to år, kan du ansøge om et High School ophold i Frankrig. Mens du bor der, forbedrer du konstant dine sproglige færdigheder og kommer til at tale et verdenssprog flydende. Måske et af de mest romantiske i verden?

Befolkning: 67 mio.
Areal: 644.000 km2
Længste flod: Loire (1.000 km)
Højeste bjerg: Mont Blanc (4.800 m)
Hovedstad: Paris (2,5 mio.)
Valuta: Euro
Landekode: +33

Fremragende studieliv i Frankrig

For at blive udvekslingselev i Frankrig, kræves to års undervisning i fransk hjemmefra. Dette samt ønsket om at lære. Det franske uddannelsessystem anses som ét af de bedste i verden. Et år i Frankrig vil ydermere være gavnligt for dine videre studier.

Le lycée

I 2019 gennemgik det franske uddannelsessystem en reform, der endte med en mere 'à la carte' tilgang til undervisningen. Din skole bestemmer din klassetrins-placering på baggrund af din ansøgning, alder, karakterer og sprogniveau.

Dit skema

De obligatoriske fag, afhænger af dit klassetrin. På andet år af le lycée er det ofte fransk, engelsk, historie, geografi, matematik, biologi, fysik, kemi og idræt. Du får også et par valgfag, som giver dig mulighed for at vælge og fokusere på noget, du selv er interesseret i.

Hvis du er placeret i år 11 eller 12, har du følgende obligatoriske emner: fransk, filosofi, historie/geografi, moral og borgerskabsuddannelse, to fremmedsprog, idræt, sience og digital humaniora. Ud over disse, kan du måske også vælge nogle ekstra klasser afhængigt af tilgængelighed.

Du går normalt i skole seks dage om ugen, men onsdag og lørdag er normalt korte dage.

Livet med en fransk familie

Familien er vigtig for franskmændene, og omdrejningspunktet for hverdagen. Som nyt familiemedlem vil du blive introduceret til den franske kultur og de typiske traditioner i netop din værtsfamilie. Når I samles omkring middagsbordet for at tale om din dag, vil du høre nye ord og vendinger, der vil give dig et bedre greb om sproget.

Noget, der er lige så vigtigt for franskmændene som familien, er naturligvis maden. Dette er verdens kulinariske midtpunkt med masser af klassiske retter. Du kan få serveret coq au vin, poulet basquiase eller boeuf bourguignon.

Nord, syd, bondegård eller by

Hvordan dit nye hjem ser ud, afhænger af hvor du bliver placeret. Livet hos en familie i norden er naturligvis noget ganske andet end livet i syden. Og at bo på en gård på landet er noget helt andet end i en lejlighed i byen. Det er derudover godt at vide, at mange franske familier har kæledyr, og at de elsker deres firbenede venner. Giv os derfor besked, hvis du lider af allergi, så vi kan tage hensyn til dette.

Yay, we’re on TikTok!

Hurtige fakta

  • Hvem kan ansøge: 15–18 år ved ankomsten
  • Afrejsemåned: August/januar
  • Sprogkrav: Mindst 2 års fransk
  • Visum: kræves for ikke europæiske statsborgere
  • Forberedelseskursus: STS Welcome Camp er inkluderet
  • Skoleåret: September–juni
  • Skoledag: Kl. 08–18 (man, tirs, tors, fre) og 8–12 (ons, lør)
  • Fag: Obligatoriske og valgfag
  • Ture i landet: Lille, Nice og Disneyland Paris. Tilkøb
I løbet af mit år i Frankrig oplevede jeg så meget mere, end hvis jeg var blevet hjemme. Jeg har fået mere selvtillid, og jeg føler i dag, at jeg kan klare alt / Viktor Sjöblom

Fritid i Frankrig

Fritiden i Frankrig vil være rig og varieret – og det er op til dig, hvad du har lyst til at bruge din tid på. Valgmulighederne er næsten uendelige. Er du eksempelvis til shopping, vil det føles som en drøm. Shoppingcentrene og de mindre butikker er fyldt med den nyeste mode, og din garderobe bliver hurtigt fyldt med unikt fransk tøj.

Hyggelige caféer

Vidste du, at ordet café er fransk? Dette er et ord, der bliver en uundværlig del af dit ordforråd, da cafébesøg med vennerne er noget, du kommer til at bruge meget tid på. At hænge ud på cafeerne, bestille en café au lait og sidde og snakke i timevis, er typisk fransk. Kan du forestille dig en bedre måde at lære fransk på?

Tour de France og meget mere

I nærheden af Alperne er der rig mulighed for at fiske, dyrke skisport og bjergklatring. Tager du længere sydpå er det vandsport og strandlivet som hitter. Franskmændene holder meget af alle slags sportgrene, både individuel og holdsport. Cykling er en national favorit, og når det prestigefyldte Tour de France starter, følger hele landet med fra start til slut. Måske er det en sportsgren, du kunne tænke dig at afprøve, i løbet af dit udvekslingsår?

Oplev mere af Frankrig

Glem alt om skolen og lektierne for en tid, og tag med STS på en af vores ture rundt i landet. Du rejser sammen med andre udvekslingselever og erfarne ledere. Rejseplanen omfatter besøg i Lille og Paris. Rejseplan og priser kan variere. Din lokale kontaktperson vil give dig alle de nødvendige oplysninger efter ankomsten.

STS Welcome Camp i Europa

Din udveksling starter med vores sjove Welcome Camp i Europa! Vores Welcome Camp giver dig den bedste start på dit udvekslingsår, og tiden i Paris er pakket med sightseeing, undervisning, nye venskaber og masser af sjov.

Dette indgår

  • Rejse tur/retur
  • Ophold hos en værtsfamilie
  • Helpension hos en værtsfamilie
  • Skoleplads på en lokal high school 
  • Personlig hjælp. Du har din egen kontaktperson både hjemme og i værtslandet
  • STS Welcome Camp 
  • Afrejsemøde i dit hjemland
  • Support på vores nødtelefon 24/7
  • Gratis interview
  • Møder og materialer til at forberede dig og dine forældre
  • STS rygsæk
  • STS Diplom

Tilvalg

Har du allerede et favoritsted i Frankrig, hvor du gerne vil bo? Så har du mulighed for at anmode om det i din ansøgning.

Priser

Varighed
Periode
År
Pris
5 måneder
Forår
2025
Fra 84.500 kr.
5 måneder
Efterår
2025
Fra 79.500 kr.
10 måneder
Efterår
2025
Fra 89.500 kr.
5 måneder
Efterår
2024
Fra 79.500 kr.
10 måneder
Efterår
2024
Fra 89.500 kr.
10 måneder
Forår
2025
Fra 94.500 kr.

Ansøg

Om dig/eleven

Værger