For elever i alderen 14 til 18
Velkommen til Japan

High School i Japan

Classic
Alder 15-18

Velkommen til en nation som ingen andre. Japan er verdens tredjestørste økonomi og trendsætter inden for kultur, mode og teknologi. Japansk kultur er kendt for sin traditionelle kunst samt den moderne popkultur. Det er et land, hvor gammelt og nyt mødes på en helt unik måde.

High School Classic

High School Classic er det traditionelle High School udvekslingsprogram, som vælges af de fleste af vores studerende. Det er det perfekte program for dig, der længes efter en ægte High School oplevelse i udlandet, og som er villig til at omfavne alle de overraskelser, det kan medføre. Det fungerer således: På baggrund af din profil/ansøgning matcher vi dig med en værtsfamilie og skole, og det bedste er, at det kan blive overalt i Japan, lige fra de store metropoler til de smukke landskaber væk fra byen. Er du er klar på nye eventyr og villig til at lade dig blive overrasket i løbet af dit udvekslingsår, er dette programmet for dig.

Tilmeld dig et inspirationsmøde

Download vores brochure

Bestil vores brochure nu, og læs alt om STS High School, vores destinationer og et helt specielt udlandsophold, som kan blive dit livs eventyr!

Sushi og sashimi

Det japanske køkken er et af landets største attraktioner. Traditionel japansk mad er kendt over hele verden for at være sund – og meget velsmagende. Tako-yaki, sushi, sashimi og tempura er eksempler på lækker mad, du bør prøve, mens du bor i Japan.

Blomstrende kirsebærtræer

Japan består af tusindvis af små øer og fire store: Hokkaido, Honshu, Shikoku og Kyushu. Tokyo er hovedstaden og verdens største by. Klimaet varierer på tværs af landet, men samlet set er der fire forskellige årstider. Kirsebærtræerne blomstrer om foråret, og de farverige blade om efteråret er exceptionelt smukke.

Lær sproget

Japansk er det eneste officielle sprog, og for at kunne tage på udveksling her, skal du have en grundlæggende forståelse af sproget. Alle japanere skal dog lære engelsk som fremmedsprog, så du vil kunne kommunikere på engelsk i et vist omfang.

Befolkning: 128 mio.
Areal: 378.000 km2
Sprog: Japansk
Hovedstad: Tokyo (35 mio.)
Religion: Shinto, Buddhisme
Valuta: Yen
Styreform: Konstitutionelt monarki

Den japanske skoleoplevelse

Livet som udvekslingselev i Japan er en fascinerende oplevelse, fyldt med nye indtryk. Det japanske skoleår begynder i april med to eller tre semestre, afhængig af skolen. Der er seks års grundskole efterfulgt af tre års junior High School, og til sidst tre års valgfri High School kaldet kōkō.

De fleste japanske elever vælger at tage på High School. Det er også her, at alle udvekslingseleverne placeres. Det er skolen der beslutter hvilket High School klassetrin der passer til dig, samt hvilke fag du kan tage. Nogle eksempler er samfundsvidenskab, matematik, kemi og biologi.

Påklædning og titler

Stort set alle skoler har deres egne uniformer. Hvordan de ser ud, og hvor ofte man skal bære dem, varierer fra skole til skole. Det forventes dog til enhver tid, at du ser ordentlig ud. Dine klassekammerater er venlige, og det samme gælder for dine undervisere. Men husk, at du ikke må bruge din undervisers fornavn, men skal kalde dem Sensei (som betyder lærer).

Forkundskaber i japansk er påkrævet

Af åbenlyse årsager kræves der et vist kendskab til sproget for at blive udvekslingselev i Japan. Du skal kunne tale og skrive Hiragana og Katakana og bestå en sprogtest. Når du har bestået testen og er optaget på din japanske skole, anbefaler vi, at du kommunikerer så meget som muligt på japansk. Du vil hurtigt forbedre dine sprogfærdigheder, og før du ved af det, begynder du endda måske at drømme på japansk.

Japanske værtsfamilier

Alle værtsfamilier er nøje udvalgt, og du skal vide, at det er et særligt privilegium at komme indenfor i et japansk hjem. I Japan skifter de fleste udvekslingselever værtsfamilie hver tredje måned, men du fortsætter på den samme skole. Det giver dig endnu bedre mulighed for at stifte bekendtskab med japansk kultur ud fra forskellige perspektiver. Hele året er din områderepræsentant i tæt kontakt med dig og værtsfamilierne for at sikre, at alle har en god oplevelse.

Nøglen til kulturen

Nogle af familierne kan måske virke lidt generte i starten, men du vil hurtigt opdage, når du lærer dem at kende, at japanerne er meget høflige og hjertevarme. Det er vigtigt at huske på, at de færreste værtsfamilier taler engelsk, og derfor er dét at lære japansk også nøglen til at komme tættere på kulturen.

Deltag i højtider sammen med familien

I løbet af året er der mange japanske helligdage, der fejres sammen med værtsfamilien. Eksempelvis det japanske nytår, Shogatsu. Nytårsferien er, ifølge traditionen, det bedste tidspunkt at takke guderne (kami), der passer på høsten, og byde velkommen til forfædrenes ånder, som beskytter familien.

Yay, we’re on TikTok!

Hurtige fakta

  • Hvem kan ansøge: 15-18 år ved ankomsten
  • Afrejsemåned: Marts/august
  • Sprogkrav: Læse og skrive Hiragana og Katakana + sprogtest
  • Visum: Ja. Tilkøb
  • Skoleåret: August-april
  • Skoledag: Normalt kl. 08-15.30
  • Fag: Afhængigt af skolen.
  • Sprogkursus: Du kan deltage i et japansk sprogkursus før afrejse mod et ekstra gebyr (afhængigt af tilgængelighed).
Kulturel udveksling er en fantastisk oplevelse, som man aldrig glemmer. Jeg er også meget taknemmelig overfor mine forældre, som gav mig denne mulighed / Stephanie

Fritiden i Japan

Hvad kan du lave efter skoletid? Mulighederne afhænger af hvor du bor, og hvad din værtsfamilie kan lide. Hvis de går op i sport, kommer du sikkert med til en sportsbegivenhed, måske en baseballkamp, da det er en meget populær sportsgren i Japan.

Teceremoni og No-teater

Der er mange interessante kulturelle muligheder. Der er masser af kunstudstillinger, både moderne og traditionelle. Når du bor i Japan, skal du benytte lejligheden til at opleve en teceremoni eller besøge et No-teater. For manga- og anime-elskere kan de traditionelle tegneserier og film findes overalt. Millioner af mennesker går op i computerspil, som spilles derhjemme eller i offentlige spillehaller. Japan er lidt af en supermagt, når det kommer til denne form for teknisk underholdning.

Meld dig ind i én af skolens klubber

De fleste skoler anbefaler, at deres udvekslingselever deltager i fritidsaktiviteter om eftermiddagen. Meld dig ind i en klub eller på et sportshold. Dette er en glimrende mulighed for at få nye venner og øve sproget.

Dette indgår

  • Rejse tur/retur
  • Ophold hos en værtsfamilie
  • Helpension hos en værtsfamilie
  • Skoleplads på en lokal high school 
  • Personlig hjælp. Du har din egen kontaktperson både hjemme og i værtslandet
  • Afrejsemøde i dit hjemland
  • Support på vores nødtelefon 24/7
  • Gratis interview
  • Møder og materialer til at forberede dig og dine forældre
  • STS rygsæk
  • STS Diplom

Priser

Varighed
Periode
År
Pris
5 måneder
Forår
2025
Fra 110.600 kr.
10 måneder
Forår
2025
Fra 126.950 kr.
5 måneder
Efterår
2025
Fra 110.600 kr.
10 måneder
Efterår
2025
Fra 126.950 kr.
5 måneder
Efterår
2024
Fra 108.000 kr.
10 måneder
Efterår
2024
Fra 119.500 kr.

Ansøg

Om dig/eleven

Værger