For elever i alderen 14 til 18
Empowering young people since 1958!

Til forældre

Vi ved, at det er et stort skridt for jeres barn at tage på udveksling i udlandet, men det er også et stort skridt for jer som forældere. Vi ved også, at det vil blive en fantastisk rejse for jer, og vi vil bruge vores viden til at guide jer igennem dette fantastiske og unikke ophold.

Dit barns rejse

Et High School-år i udlandet er en spændende udvikling på det personlige plan. At lære at stå på egne ben mens man stadig er ung, er et værdifuldt aktiv senere i livet. Det er en fantastisk mulighed for at møde nye mennesker, skabe livslange relationer og lære at tale et fremmedsprog flydende. Det fører også til en dybere forståelse for andre kulturer med andre normer og traditioner. Vores High School-elever vender hjem - mere uafhængige og modne, samt med større viden om - og en bedre forståelse af, verden. Dette er selvfølgelig en fordel i den globale verden i dag, navnlig hvis de drømmer om en international karriere i fremtiden.

Din egen rejse

At sende jeres barn et år på High School og se ham eller hende møde og håndtere nye udfordringer fra sidelinjen er en meget stor oplevelse. I vil være stolte over jeres barns mod og handlekraft. Det er svært at sætte ord på, hvordan det føles endelig at se hans eller hendes personlige vækst efter hjemkomsten. Vi ved også af erfaring, at det er vigtigt for jeres barns oplevelse, hvordan I vælger at agere før, under og efter. Betragt jer selv som en coach – for sådan er det at være forælder til en udvekslingselev.

Her er fire hurtige råd til dig:

  1. Deltag i ansøgningsprocessen – jeres viden er vigtigt input. Jo bedre vi kender jeres barn, jo bedre kan vi finde en passende værtsfamilie til ham eller hende.
  2. Støt jeres barn, og vis din tiltro til, at han eller hun kan klare og vokse sammen med denne udfordring på egen hånd.
  3. Prøv at undgå at involvere jer for meget i jeres barns daglige liv. Dette vil give ham eller hende mulighed for at vokse med udfordringen i stedet for at være afhængig af jeres støtte.
  4. Accepter den kendsgerning, at kulturelle forskelle ofte virker mærkelige i starten. Coach jeres barn til at tage det for, hvad det er. Det tager lidt tid at finde sin plads i et nyt miljø, men det er det hele værd.

STS – din coach til den ultimative oplevelse

Hos STS har vi arbejdet med kulturel udveksling siden 1958. Vi har omfattende erfaring i at coache udvekslingselever og deres forældre gennem hele processen. Vi er der under forberedelserne, året i udlandet og tilpasningsperioden efter hjemkomsten. Vær tryg ved at vide, at vi tager hånd om jeres barn bedst muligt. Vores medarbejdere har deres egne erfaringer fra kulturel udveksling og ved, hvilken unik oplevelse det er for jer alle.

Til sidst vil vi gerne ønske dig og din familie hjerteligt tillykke med en investering i fremtiden. Vi ser frem til at lære jer alle at kende. I er velkommen til at e-maile, chatte eller ringe til os på 88 51 01 67, og vi vil meget gerne besvare alle dine spørgsmål.