For elever i alderen 14 til 18
Empowering young people since 1958!

Vi er der for dig

Uanset hvor du skal hen i verden, følger vi dig gennem hele dit udvekslingsår. Vi hjælper dig med din ansøgning og sørger for, at du er velforberedt, når det er tid til afrejse. På mange af vores længere ruter ledsages eleverne af erfarne ledere.

Welcome Camp

I mange af vores programlande starter dit udvekslingsår med en Welcome Camp eller Welcome Days. Det er en god mulighed for at stifte bekendtskab med landet, sproget og de andre udvekslingselever.

Lokal kontaktperson

Når du ankommer til dit værtsland, har du altid en lokal kontaktperson i området. Det er en person fra organisationen i værtslandet, der kender området og altid er der for dig, når du har brug for det. Din kontaktperson og værtsfamilien hjælper dig med din introduktion til skolen - og med at komme i kontakt med andre udvekslingselever, hvis der er andre i området. I har regelmæssig kontakt året i gennem og mødes også. Hvis dine forældre har spørgsmål, mens du er væk, skal de dog ringe til STS i Danmark.

Du kan altid kontakte os

Du er vigtig for os, og du fortjener vores opmærksomhed og omsorg. Du skal vide, at du altid kan komme i kontakt med os. Inden afrejsen får du et telefonnummer til vores nødstelefon så du kan kontakte os for akut-opståede situationer, såsom sygdom, uheld og lignende, udenfor normale åbningstider.

Lad os rejse sammen.

Vi vil gerne give dig mulighed for at opleve mere af dit værtsland. Og nogle gange har vi alle brug for en pause fra skolen og lektierne. Derfor arrangerer vi i mange af vores værtslande rejser for vores udvekslingselever. Rejseprogrammet varierer fra land til land. Kontaktpersonen i dit værtsland giver dig flere oplysninger og alle de nødvendige detaljer efter ankomsten.