Study Abroad – for dig over 18 år
Empowering young people since 1958!

Solrige hilsner fra Californien

Sun Oct 25 2015

Jeg forlod Sverige fordi jeg fandt ud af jeg ville noget stort. Eftersom jeg har boet hjemme hele livet, så ville jeg efter gymnasiet tage så langt væk som muligt. Ikke fordi jeg ikke trivedes derhjemme, men for at teste mig selv, og starte på noget stort.

Eftersom jeg elsker det engelske sprog og vidste at jeg ville studere så tænkte jeg: ”Hvorfor ikke studere i udlandet”. Jeg var i det punkt af mit liv hvor man desperat gerne vil vide hvad man skal efter gymnasiet. Jeg ansøgte med det samme og tøvede slet ikke.

Efter at have taget kontakt til IBS så snakkede vi om hvor jeg ville studere, jeg nævnte Californien og fik forslaget SBCC, hvilket jeg er taknemmelig for. Nu skabes nye mål i livet, fast boende i Californien hvilket ikke er så dumt endda.

Skolen er til tider hård, det vil jeg ikke lægge skjul på. Der er meget at læse, men sagen er den at sådan er det for alle. Alle skal læse i løbet af ugen for at have weekenden fri. Eftersom alle har det på samme måde fungerer det udmærket. Man skal lære sig selv at finde balancen mellem skole og fritid, det lærer man efter et stykke tid.

Jeg har mødt så mange nye mennesker her, både fra andre dele af Amerika og også andre lande i Europa. Det er fedt at brede sin vennekreds ud globalt.

Jeg ser frem imod at klare skolen, at kunne tage en eksamen en dag i fremtiden og lige nu føler jeg et ønske om at blive her og uddanne mig selv i mere end et år.