Sprogrejser 15 til 18 år
Lær engelsk i midten af Middelhavet

Sprogrejse til Malta

STS har arrangeret rejser til Malta i flere årtier. År efter år står Malta højt på listen over vores mest populære destinationer, og det er ikke så svært at forstå. Malta kan bryste sig af smukt vejr året rundt, en fascinerende blanding af kulturer og fantastiske landskaber – den perfekte destination for dig, som gerne vil studere engelsk på sprogrejse og samtidig nyde det perfekte sommervejr.

Lær engelsk på Malta

Malta er perfekt for dig, som gerne vil lære engelsk – det er nemlig en tidligere en britisk koloni, hvor engelsk og maltesisk er de to officielle sprog. Det er et smukt land midt i Middelhavet med lange somre og turkisblåt vand. På vores sprogrejser til Malta får du en blanding af klasseundervisning, sjove aktiviteter og spændende udflugter, hvilket gør, at du hurtigt forbedrer dit engelsk. Du vil få en uforglemmelig sommer sammen med unge fra hele verden. Vores erfarne lærere sørger for, at du får mest muligt ud af engelskkurset, og studiematerialet er af høj kvalitet og er koblet til Common European Framework of Reference. Grib chancen, og oplev denne smukke ø på en spændende rejse, du aldrig vil glemme!

Hvor vil du gerne hen?

Engelsk på Malta
Malta
Fra 8.995 kr.
  • Alder 15-17
  • Hotel
  • Helpension
  • Engelsk

Tilmeld dig et inspirationsmøde

Bestil vores gratis brochure

Bestil vores brochure i dag – enten som PDF eller fysisk brochure – og læs alt om STS Sprogrejsers fantastiske destinationer.

At bo på Malta 

På vores sprogrejser til Malta om sommeren kan du vælge at bo på hotel eller hos en værtsfamilie. Begge alternativer er meget populære, så vælg det, der passer dig bedst.

Aktiviteter

Din sprogrejse til Malta byder på mere end bare engelskundervisning. Dine ledere arrangerer masser af sjove udflugter og aktiviteter, som gør, at du kan nyde det bedste ved Malta og samtidig have det sjovt med dine nye venner. Her er nogle af de aktiviteter, der indgår på Malta: en halv dag i den historiske hovedstad Valletta, en heldagsudflugt til den smukke ø Comino med Blue Lagoon og flere hyggedage på stranden. Foruden disse aktiviteter vil dine ledere arrangere elevfester med musik, snacks og masser af dans. En sjov måde at afslutte en begivenhedsrig dag på!

Hurtige facts

Sprog: Maltesisk og engelsk 
Indbyggere: 434.000 
Valuta: Euro (EUR) 
Landekode: +356 
Areal: 316 km2 

Med skumfester, beachvolley og masser af solrige dage, blev jeg solbrændt næsten lige så hurtigt, som jeg lærte at tale flydende engelsk. / Freja Johansson

Om Malta 

Malta ligger midt i Middelhavet mellem den nordafrikanske kyst og Sicilien. Øen er kendt for sin historiske kultur, lange sandstrande med ikoniske, maltesiske både og unik arkitektur i form af slotte og templer. Landet består af tre øer: Malta, Gozo og Comino.

Rejsen til Malta 

Uanset hvor du rejser fra, møder vores personale dig i lufthavnen, når du lander i Malta International Airport. Alt efter, hvor du har valgt at bo, kører du sammen med vores ledere til opsamlingsstedet, hvor din værtsfamilie byder dig velkommen med åbne arme, eller til dit resort sammen med de andre studerende. Alle aktiviteter ledes af vores engagerede og erfarne personale, som sørger for, at du får et trygt og sjovt ophold på Malta.

Vejr og klima

Malta har et subtropisk middelhavsklima med tørre, varme somre, og om vinteren ligger temperaturen på omkring 15 °C. Somrene er altid solrige og regnfri, men om vinteren er det ikke helt ualmindeligt, at det er overskyet og temmeligt blæsende. Om foråret og efteråret ligger temperaturen på omkring 20 °C, så badesæsonen er lang og strækker sig fra april til oktober. I juli og august kommer vi ofte over de 30 °C, så forbered dig på nogle varme dage – fra morgen til sen aften.