“Det er bestemt ikke sidste gang”

Det er nu anden gang, at vi har en udvekslingsstuderende boende her hos os - og det er bestemt ikke sidste gang.

Det er dejligt med noget nyt liv i huset. Udvekslingsstuderende, tror jeg generelt, man kan sige, er friske unge mennesker, der er rejst langt væk hjemmefra, fordi de er parate og friske på, at prøve noget nyt. Det er unge åbne mennesker, der derfor er klar til at fortælle/berige os om deres kultur og deres liv derhjemme fra , alt imens de suger til sig af vores traditioner og vores måde, at leve livet på. Det er sjovt og bestemt også lærerigt, at finde de engelske gloser frem, både for vi voksne men bestemt også de unge i familien.

Vi har selv haft vores børn på flere sprogrejser i England. Vores store pige Liv er netop nu på Hight School i Alaska. Vi har herigennem også med megen stor glæde nydt godt af andres fantastiske velvillighed og åbenhed.

Lone Pedersen, Låsby