Study Abroad – for dig over 18 år
Empowering young people since 1958!
Film, TV og Teater

Film, TV og Teater

Flere og flere mennesker lærer at lave film derhjemme, men for at bringe sine evner op på et højere niveau vælger mange at få en uddannelse i faget. En film- eller teateruddannelse i et andet land kan blive en sjov og givende udfordring. Ved at studere et af disse emneområder i udlandet udvikler du dig på et personligt plan, eftersom det er et emne, der stiller ganske store krav til dig.

Film- og teateruddannelser kan givetvis studeres på mange forskellige niveauer. Du kan vælge at fokusere dine studier omkring produktion, eller måske vil du hellere være den, der er i rampelyset. Uanset hvad, der lokker dig, så bidrager dine udlandsstudier til, at du får et bredt perspektiv.

Når du studerer i udlandet i internationale miljøer, lærer du meget om andre kulturer og også om dig selv. Dette er noget, som du kan tage med dig i uddannelsen ved at skabe din egen stil. Hvis du er interesseret i film, tv og teater, er du sikkert en person med åbent sind, som elsker at skabe, og som ser en udfordring i at skildre forskellige situationer på forskellige måder.