Study Abroad – for dig over 18 år
Empowering young people since 1958!
San Diego

San Diego

San Diego er en kystby i det sydlige Californien. Det er USA’s 8. største by og den næststørste i Californien. Her lever du i et dejligt middelhavsklima med sol og behagelige temperaturer hele året rundt.

Byen blev grundlagt af spanierne og tilhørte længe Mexico, hvilket er tydeligt mange steder i byen. I det charmerede Old Town kan du opleve mexicansk kultur, og hvis du godt kan lide mexicansk mad, vil du sætte pris på de mange restauranter.

Downtown San Diego er byens hjerte. Her kan du slentre rundt imellem trendy restauranter, unikke butikker og populære musikklubber. Du kan også nemt komme fra bymidten til andre dele af byen. Hvis du godt kan lide at se på design eller drikke rigtig god kaffe, så bør du besøge Little Italy.

Tilmeld dig et inspirationsmøde

Din fritid i San Diego

Der er mange steder, hvor du kan dykke, lære at surfe, dyrke kajaksejlads eller bare holde en picnic ved havet. Et af de mest populære strandområder er La Jolla, som nogen gange kaldes San Diegos juvel. Hvis du bliver træt af strandlivet, kan du i stedet for tage til Balboa Park, som er USAs største urbane kulturpark.

Her kan du se koncerter og filmfremvisninger, deltage i en yogatime eller måske besøge det berømte San Diego Zoo. Hvis du godt kan lide eventyr og friluftsliv, er der mange fine stier, der er velegnede til løb, vandreture og cykling. At tage på camping er også populært blandt vores studerende i San Diego.