Study Abroad – for dig over 18 år
Empowering young people since 1958!

Legatansøgning

Før du ansøger om at få en del af dine studieudgifter dækket af et eller flere legater, skal du dog huske: Tag din legatansøgning seriøst, og husk, at det er vigtigt at give et ordentligt indtryk præcis som ved en jobansøgning. Stave- og formuleringsfejl gavner dig ikke, ligesom det kan betale sig at være ”kreativ” i skrivestilen, så du skiller dig ud fra mængden, imens du fortæller om, hvorfor netop du er værd at investere i.

GØR DIG UMAGE MED DIN ANSØGNING – DET ER DET VÆRD!

Din ansøgning bør typisk indeholde følgende information:

  1. Forside
    Her skal tydeligt fremgå din kontaktinformation, dit CPR-nr., din studiedestination og din tidshorisont for studieopholdet. Evt. også for hvilket beløb du søger om.
  2. Følgebrev
    Et følgebrev har samme funktion som en indholdsfortegnelse. Her skriver du først navnet på fonden og dernæst hvilke bilag du har vedlagt ansøgningen.
  3. Ansøgningsskema
    Hvis fonden har et ansøgningsskema til de udloddede legater, er det vigtigt, at du husker at medtage dette – udfyldt korrekt.
  4. CV
    Udfærdig dit CV med studie, erhvervserfaring og fritidsbeskæftigelser. Du kan også inkludere frivilligt arbejde, sprogkvalifikationer og international erfaring.
  5. Motiveret ansøgning
    Her skal du vise, hvem du er, hvad dit formål med studieopholdet er, og hvorfor du er værd at investere i. Den motiverede ansøgning kan være altafgørende og derfor værd at bruge god tid på.
  6. Budget for dit ophold
    Her skal du udfærdige et budget for dit ophold og vise fonden, at du har behov for støtte. Husk at være realistisk, således fonden tager din ansøgning seriøst.
  7. Dokumentation for studieophold
    Rejser du via STS, vil du modtage en forhåndsgodkendelse kort tid efter du har ansøgt. Den kan anvendes som dokumentation for studieplads og du vil kunne påbegynde din legatansøgning med det samme. Når du modtager dit endelige optagelsesbevis fra skolen, eftersender du dette til fonden.
  8. Anbefalinger og andre bilag
    Har du anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere eller andre bilag, du vurderer relevante for din ansøgning, f.eks. karakterbeviser og lærer-udtalelser, skal disse også med.

Som det fremgår af ovenstående, er det et stort arbejde at søge om legater, men det kan sagtens være dit arbejde værd. Når du nu gør dig så umage, skal du også huske, at mange fonde har en fristdato for ansøgning – overhold datoen. Mange fonde mødes kun sjældent for at diskutere legater, og når du ikke fristdatoen, kan du risikere ikke at kunne komme i betragtning.

Bruger du dit sabbatår på at studere i udlandet, er det begrænset hvilke legater du kan søge. Tager du derimod af sted som en del af din videregående uddannelse er chancerne for at få positiv tilsagn meget gode.

Ønsker du at få en mere udførlig vejledning til legatansøgninger kan du tilmelde dig STS’ online legatmøder