Study Abroad – for dig over 18 år
Empowering young people since 1958!

Mød Aleyna som har studeret på SBCC!

Tue Jun 26 2018

Vi har talt med Aleyna, som netop er kommet hjem fra hendes studietid i Santa Barbara, Californien. Læs herunder, hvad hun synes om hendes tid i USA... ☀️👇🏼

1. Hvorfor tog du afsted?

Jeg besluttede mig for at tage afsted, da jeg rigtig gerne ville kombinere studie med nye oplevelser i helt andre omgivelser. Jeg har brugt semesteropholdet som en del af min kvote 2 ansøgning. Men jeg valgte at studere i Californien på Santa Barbara City College for at studere i et varmt klima med lækkert udsigt til vandet, samt for at leve under palmer. Derudover for at opleve den amerikanske kultur på tæt hånd og naturligvis for at forbedre mine engelske kundskaber. Derved tog jeg også afsted for at lære nye mennesker at kende og for at få nye venskaber på tværs af andre lande.

2. Hvad er det mest spændende du har oplevet?

Alle de rejser vi tog på for at opleve Californien var enormt spændende. Jeg tog bl.a. til San Francisco, Huntington Beach, LA og San Diego.

Her oplevede vi en del. Derudover synes jeg det var meget sjovt og spændende med aktiviteter i vores hjemby Santa Barbara, hvor vi paddle boardede og hikede.

3. Hvad har du fået ud af dit ophold rent fagligt?

Jeg lærte en del fagligt. Mine klasser bestod af omkring 40 elever, hvorved der var mulighed for at deltage mundtligt og forbedre sin mundtlige udtalelse og ordforråd ved at deltage i diskussioner. Derudover havde jeg et par skriftlige afleveringer, som jeg fik feedback på og på den måde kunne jeg til sidst hvorledes jeg havde forbedret mit skriftlige engelsk. Santa Barbara City College havde også mange ressourcer, såsom "writing center" og "tutors", hvor man kunne få råd og hjælp til opgaver mm.

4. Og rent socialt?

Det sociale var det bedste. Alle var utrolig imødekommende og søde, både personer som havde været der siden sidste semester, samt nye elever. Det gik utrolig hurtigt med at lære hinanden at kende og skabe venskaber på tværs af lejlighederne. Selvom det fungerede fint mellem mine roomies og mig så var jeg ikke sammen med dem i min fritid, men der var mange andre heldigvis.

5. Hvad er dit bedste råd til kommende studerende?

Husk at nyde hvert et øjeblik af opholdet - det var de bedste 5 måneder af mit liv. Et godt råd er at være åben og positiv, så møder man flest nye venner. Jeg skal blandt andet besøge nogle af mine bedste veninder i Sverige snart og så har jeg også fået nogle tætte veninder fra Danmark.