Study Abroad – for dig over 18 år
Empowering young people since 1958!

Interview: Det går godt for Younes i Australien

Fri Jul 08 2016

Younes Gustafsson Rida studerer ”Event, Travel & Tourism” på TAFE, som ligger på Sunshine Coast i Australien. Vi hørte, at hans studie gik rigtig godt og at han oplevede en masse sjove ting. Vi blev nysgerrige, og spurgte ham, om han ville svare på nogle spørgsmål.

Hej Younes! Hvordan går det på Sunshine Coast?

– Jeg udlever virkelig min drøm. Det er præcis hvad jeg både har ønsket og håbet på. Vejret er et kæmpe plus, da jeg elsker solen. Solen skinner når man vågner, og når undervisningen er færdig, kan man sole sig og bade. Senere på dagen, er der stadig tid til at læse igen. Dette er min største motivation. Det er det perfekte studieliv, med fede muligheder for at lave noget i sin fritid.

Du har arbejdet på nogle events i forbindelse med skolen? Hvordan var det?

– Takket være skolen, har jeg arbejdet og været frivillig til syv forskellige events. Jeg kom i kontakt med en pige, som faktisk studerede Event på TAFE året før. Hun fik arbejde i en organisation, hvor hun stadig arbejder i dag.

Vil der være flere event-jobs?

– Når jeg begynder mit andet semester, skal mine medstuderende og jeg forberede og arbejde for det næststørste event i Australien, som hedder ”The Australasian Police and Emergency Service Game 2016”. Senere på semesteret, skal vi planlægge og arrangere skolens ”Fashion Show” på egen hånd!

Er det sjovt?

– Ja, det er sjovt at have med events at gøre hver dag og det er fedt at lave noget som man ikke lige kan alle andre steder. Det er så sjovt at være med til at forberede, gennemføre og være med til alle disse store events. For mig, er praktik det bedste sted at blive klogere og jeg bliver aldrig træt af det jeg laver.

Du arbejdede også på "Worlds Outrigger Championships!. Hvad er det og hvad lavede du?

– Det er en international kanokonkurrence, som i år blev afholdt i Mooloolaba. Mine underviser fortalte en manager til eventet, at jeg taler flydende fransk, og det var præcis hvad, de ledte efter. Jeg fik lov til at videregive vigtige informationer og stod for at kommunikere til de over 3.500 besøgende. Det var super lækkert og sjovt, at få lov til at gøre dette i fire dage.

Gik det godt?

– Min eventunderviser fortalte mig at Tahitis’ repræsentant, havde takket hende for et utroligt flot stykke arbejde, som min klasse og jeg havde udført. Hun havde ovenikøbet spurgt om jeg ikke ville komme og blive kommentator på Tahiti!

Wow, det lyder sjovt, takkede du ja?

– At høre dette fra flere af mine underviserer, gav mig et rigtigt ”kick”. Hvem ved, måske rejser jeg dertil. Det ved jeg ikke endnu. Først og fremmest, skal jeg fokusere på mine studier.

Du er også blevet studieambassadør, hvad indebærer det?

– Det indebærer at repræsentere både skolen, TAFE, og Study Sunshine Coast på events, forskellige møder og konferencer. Jeg er netop blevet interviewet til dette og har sendt min ansøgning, så forhåbentlig bliver det mig, som får det!

Har du nogle gode råd til andre, der vil studere i udlandet?

– Bestil billetten med det samme! Jeg havde aldrig troet, at det jeg laver nu, ville være så fedt. Takket være Amanda fra IBS, har alt dette været muligt. At studere i udlandet giver dig en masse erfaring, idet du studerer og bor på et helt nyt kontinent. Jeg har udviklet mig og er blevet meget selvstændig på alle måder. Takket været IBS, her på Sunshine Coast, har jeg også fået alt den hjælp, jeg har haft brug for. Jeg nyder virkeligt hvert eneste minut!

Vil du også studere i udlandet? Vi er her for at hjælpe dig med at finde din plads ude i verden!