Study Abroad – for dig over 18 år
Empowering young people since 1958!

Kan jeg arbejde i min studietid i udlandet?

Forskellige lande har forskellige love vedrørende arbejdstilladelsen for internationale studerende.

USA
I USA skal du normalt have en arbejdstilladelse, hvilket er vanskeligt at få. I nogle tilfælde kan du dog arbejde frivilligt på dit campus i dit første studieår, uden arbejdstilladelse. Arbejdet må ikke overstige 19,5 timer om ugen.

Australien
I Australien er en arbejdstilladelse en del af dit studievisum. Det vil sige, at du må arbejde 40 timer hver 14. dage ved siden af dine studier og fuld tid i ferien.

New Zealand
I New Zealand har du som studerende normalt mulighed for at arbejde 20 timer om ugen ved siden af dine studier og fuld tid i ferien. Dette gælder ikke hvis du studerer et enkelt semester/studieår - kun ved hele uddannelser.

Europa
I Italien og Storbritannien er der ingen regler for, hvor meget du må arbejde. Derimod plejer skolerne at anbefale, at du koncentrerer dig om dine studier i det første semester, og at du først tager et job ved siden af i andet semester.