Real Madrid Football Camp er næste stop for Andrea og hendes veninder

Thu Oct 19 2017

Real Madrid Football Camp er næste stop for Andrea og hendes veninder

Veninderne Sara, Emilie, Ylva, Maria og Andrea er fem 15 år gamle piger fra Hamar i Norge, som skal med på Real Madrid Football Camp, en af STS' nye camps i 2018, næste sommer. Vi havde en hurtig snak med dem – tjek det ud!

Hvordan lærte I hinanden at kende?

Vi mødte hinanden for næsten 10 år siden, da vi begyndte at spille på samme fodboldhold i Storhamar Football. Derudover gik vi alle (undtagen Sara) på samme folkeskole i syv år. Vi lærte Sara at kende, da vi alle startede på samme skole i 2015. Siden dengang har vi været rigtig gode venner.

Hvem tog initiativet til at tage på Real Madrid football camp?

Det var Andrea, der tog initiativet. Hun har i lang tid gerne ville på sprogrejse med STS, men da hun så dette koncept, vidste hun at det ville være perfekt. Hendes tvillingesøster, Maria, ville også med. Andrea vidste, at dette var noget, vi alle ville være interesserede i, så hun spurgte os, og vi ville allesammen gerne med. Vi er allesammen gode venner, der elsker at spille fodbold og lære nye mennesker at kende.

Er I store Real Madrid fans?

Vi er faktisk mere interesserede i engelsk fodbold. Andrea, Maria og Emilie er fans af Liverpool og Sara er Manchester United fan. Ylva er den eneste, der er fan af et spansk hold, ikke Real Madrid, men Barcelona. Vi har forskellige meninger om hvilket La Liga hold, der er bedst, men måske vil det ændre sig, efter vi har været i Madrid!

Hvad ser I mest frem til ved campen?

Det vi ser mest frem til er at møde nye mennesker. At vi kan lære noget nyt relateret til fodbold i mens, er bare fedt. Derudover ser vi frem til at se Madrid, da det er en smuk by med masser af sol. Turene vi skal på lyder også fede. Kort sagt ser vi frem til at få minder for livet!

Hvordan vil I forberede jer til campen?

Vi vil øve os på at være mere selvstændige, men også bruge en masse tid sammen. Vi ser også frem til STS' afrejsemøde, hvor vi kan møde nogen af de andre, der også skal på football camp. Vi vil også spille en masse fodbold, hvilket er noget, vi altid gør.

Mange tak allesammen!

Tag med Sara, Emilie, Ylva, Maria, og Andrea til Madrid næste sommer! Tag dine fodboldvenner med eller tag afsted alene – Book din plads på Real Madrid Football Camp i dag.