Gæste blogger: Mathilde var på Coast to Coast road trip

Mon Sep 04 2017

I sommeren 2016, tog jeg på Coast to Coast sprogrejse til USA med STS. Det blev den mest mindeværdige rejse i hele mit liv, og jeg vil prøve at fortælle dig hvorfor.

Jeg ville gerne rejse, opleve en ny kultur, møde nye mennesker og udforske nye steder. I 2016, besluttede vi os endelig for, at det ville komme til at ske. Jeg havde besluttet, at det var noget, jeg gerne ville gøre alene. Jeg ville ikke rejse med nogen jeg kendte. Lige pludselig kom dagen, hvor jeg skulle pakke min kuffert og køre i lufthavnen. I det sekund jeg kom derhen, og mødte alle de mennesker, jeg skulle rejse med fra Norge, blev jeg nervøs. Her var jeg, helt alene med mennesker, jeg ikke vidste, om var helt skøre. Det vidste sig, at de var skøre, men de dejligste mennesker verden.

Vi levede af adrenalin i tre uger. Vi glemte at spise, vi sov næsten ikke, og vi gjorde ting, jeg aldrig troede, jeg ville komme til at gøre. Vi besøgte store byer som New York, LA og Las Vegas, men også små smukke steder i West Virginia og Tennessee. Jeg fløj i helikopter over Grand Canyon, kørte i limosine i Las Vegas, kørte gennem Monument Valley mens jeg sang sange med resten af gruppen. Jeg synes, det mest fantastiske vi prøvede, var at River Rafte i West Virginia. Jeg har aldrig været så bange og grint så meget i hele mit liv. Selvom jeg aldrig vil glemme nogen af disse aktivititeter, var det bedste ved turen de mennesker, jeg kom til at dele disse oplevelser med.

Jeg savner dem med hele mit hjerte. Jeg mødte mine bedste venner, og næsten et år senere, taler jeg stadig med dem næsten hver dag. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre uden dem. Jeg har mødtes med dem mange gange siden turen, men det er aldrig nok. Folk spørger mig tit, hvordan de kan være mine bedste venner, når jeg kun har brugt tre uger sammen med dem, og ikke ser dem hver dag. Det er bare sådan, at hvis du ikke selv har prøvet det, er det svært at forstå. Jeg har aldrig levet som jeg gjorde i de tre uger. Sammen med disse mennesker fandt jeg glæde, frihed og tillid. Det var de gladeste dage i mit liv. Når du møder folk mens du rejser, kender de ikke din historie og din baggage. Du kan være og gøre lige hvad du vil, og den frihed er ubeskrivelig. Hvor mange kan sige, at de har mødt deres bedste venner, mens de kørte gennem 16 stater i USA?

Så kom dagen, hvor vi skulle sige farvel. Jeg har aldrig følt den slags smerte før. Jeg skulle sige farvel til de mennesker, der var blevet hele min verden. Jeg skulle tilbage til et hjem, der ikke var det samme mere. Hjem er ikke, hvor det plejede at være. Jeg har aldrig følt mig så tom, som da jeg vågnede op alene i min egen seng.

Jeg har en tatovering, hvor der står "never forget" på mit modersmål. Den minder mig om, aldrig at glemme den rejse og de mennesker jeg elsker så højt. Den minder mig om at leve og drømme, og at vide at der er flere skøre eventyr derude. Jeg har lært, at der er en stor pris at betale for at elske folk fra hele verden, men det er det værd. Når jeg tager til Italien, Tyskland og Sverige, ved jeg, hvor jeg skal tage hen.

De sange vi sang og billeder vi tog, tager mig altid tilbage til minderne. Når vi mødes, snakker vi om de ting der skete igen og igen, og vi bliver aldrig trætte af vores historier. Vi bliver aldrig trætte af at grine og mindes.

Hvis jeg skal give dig et godt råd, vil det være bare at tage afsted. Kom ud af din comfort zone. Du har kun et liv, lev det. Tag på vilde rejser med mennesker, du ikke kender. Det virkede i den grad for mig.

Skrevet af Mathilde Magga, 18