Sprogrejser 14 til 17 år
Når du booker en af vores sprogrejser, får du 20% rabat på enhver American Tourister-kuffert.
I gode hænder

Information til forældre

Snakker I nogle gange derhjemme om, at det er vigtigt at kunne flere sprog? Er du på udkig efter en sprogrejse, fordi du gerne vil give dit barn mulighed for at lære et fremmedsprog i det land, hvor sproget tales hele tiden? Fantastisk! Det er en af de bedste måder at blive rigtig god til at tale et nyt sprog. Derudover vil dit barn blive mere uafhængig og få mulighed for at opbygge et internationalt netværk.

STS Education har givet elever mulighed for at lære fremmedsprog på sprogrejser siden 1958. Vi ved, at det er et stort skridt for dig som forælder – og også for dit barn. Med vores viden og engagement kan vi hjælpe dig hele vejen, og vi er her for at svare på alle de spørgsmål, du måtte have.

Så meget mere end at lære et sprog

En sprogrejse handler ikke bare om at lære nye ord og udtryk – det handler også om nye yndlingsretter, sjove historier og fantastiske minder. Det handler om at bo et nyt sted – også selvom det er i en kort periode. Og det handler om at udvikle en forståelse for en anden kultur og få mulighed for at lære mere af et fremmedsprog. Det er spændende og er med til at udvikle én personligt. Dit barn vil udvide sin horisont og få nye perspektiver, der kan føre til større bevidsthed om sig selv og større selvtillid. Derudover vil dit barn få nye venner fra forskellige lande og lære at klare sig selv lidt mere i en tidlig alder. Det er virkelig noget, der vil komme dit barn til gode resten af livet!

Din rejse som forælder

At sende dit barn af sted på sprogrejse betyder, at du skal lade barnet klare sig selv og tackle nye situationer og udfordringer. Det kan føles skræmmende og anderledes, fordi du altid er tæt på derhjemme. At være vidne til denne personlige udvikling bliver en fantastisk oplevelse for dig, og du vil blive så stolt. Se dig selv som en coach – det er det, en forælder til en sprogrejseelev skal være.

5 tips til dig som forælder:

  1. Vær involveret, men lad dit barn tage styringen. Ved at lade dit barn tage ansvar for planlægningen og de praktiske ting, vil han eller hun være bedre forberedt.
  2. Støt dit barn, og vis, at du stoler på ham eller hende. Det er vigtigt, at du tror på, at det er noget, dit barn godt kan klare, og at han eller hun vil udvikle sig personligt.
  3. Allerede før afrejsen er det en god idé at tale med barnet om budgettet for lommepenge og eventuelle ekstra udflugter. Kan du allerede nu se, at der kommer til at være ekstraudgifter, du skal forberede dig på?
  4. Prøv at undgå at involvere dig for meget i dit barns daglige liv under sprogrejsen. Lad barnet vokse med opgaven i stedet for at være afhængig af dig.
  5. At have for meget kontakt til hjemlandet, familie og venner kan gøre det sværere for dit barn at tilpasse sig og lære de andre elever at kende. Så forsøg at begrænse kontakten i den korte periode, dit barn er væk.

Bliv værtsfamilie!

Det er fantastisk at kunne sende sine børn ud i verden for at lære et nyt sprog, lære en ny kultur at kende og få mulighed for at udvikle sig personligt. Men vi kan også bringe verden til dig. Læs mere om at være værtsfamilie for elever fra hele verden. Og grib chancen for at gøre brug af vores Host & Go-tilbud, hvor du kan spare penge, hvis dit barn gerne vil på udveksling et år i udlandet.