For elever i alderen 14 til 18

Skal jeg bruge et pas for at komme på udveksling?

Ja, du skal have et gyldigt pas for at tage på udveksling – uanset om du skal være væk i tre eller ti måneder. Når du rejser til USA, skal du have et biometrisk pas (dvs. med datachip). Passet skal også være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejsen. Hvis dit pas udløber før det, skal du skaffe et nyt så hurtigt som muligt. Sørg også for, at dit pas ikke er beskadiget på nogen måde, og at der ikke mangler sider i det. Reparationer med tape og lim duer ikke – du skal have et nyt pas.