For elever i alderen 14 til 18
Empowering young people since 1958!

Jessica, 17, om hendes udvekslingsår i USA

Thu Sep 07 2017

For nyligt kom Jessica Küffer hjem efter hendes udvekslingsår i USA, hvor hun har haft det helt fantastisk. Vi havde en hurtig snak med hende, og spurgte ind til, hvad højdepunkterne på hendes år var. God fornøjelse!

Navn: Jessica Küffer
Alder: 17 years
Hjemby: Würenlos, Schweiz
På udveksling i: Winamac, Indiana, USA, 2016/17
Blog: myamericanadventuresblog.wordpress.com

Jessica om at tage på udveksling:

Jeg har altid haft i tankerne at tage på udveksling, og da jeg endelig tilmeldte mig og begyndte ansøgningsprocessen, kunne jeg slet ikke vente til jeg endelig skulle afsted. Selvfølgelig var jeg lidt bange og nervøs, fordi jeg aldrig havde været væk fra min familie så længe, men du lærer ikke kun om en anden kultur, når du er i udlandet, du lærer også en masse om dig selv, og bliver meget mere moden. Jeg vil helt sikkert anbefale andre at tage på udveksling!

Det bedste råd jeg har til dem, der har deres udvekslingsår foran dem, er at holde sig selv beskæftiget for at undgå hjemve. Tilmeld dig en sport eller en klub, ligeså snart du begynder i skole. På den måde vil du få venner, og det vil gøre starten af dit år meget lettere. Vær åben over for nye ting, snak med folk, selvom du er genert, og nyd hvert øjeblik, for tiden flyver hurtigt forbi.

Jessica om STS Welcome Camp:

STS Welcome Camp i New York forberedte mig rigtig meget på mit udvekslingsår. Vi talte om alt, og havde mulighed for at stille alle vores spørgsmål. Vi talte om, hvad vi var bange for, og hvad vores forventninger var, og fik nogle gode råd.

Jeg fik nogle af mine første udvekslingsvenner der. Jeg er stadig i kontakt med dem i dag, og håber jeg kommer til at se dem igen snart. Vi tog også til New York City i vores fritid, og lavede andre aktiviteter, som STS planlagde. Det var rigtig sjovt! Campus var rigtig fint og amerikansk. Det var helt klart en fed måde at starte mit udvekslingsår på.

Jessica om hendes high school:

Skolen var det bedste ved mit år. Jeg fik lov at vælge fagene og timerne, jeg gerne ville have, hvilket er meget anderledes end skolen i Schweiz. Lærerne er også meget anderledes. Det var meget mere personligt og du taler og diskuterer de forskellige emner, i stedet for bare at få et papir du skal udfylde.

"The school spirit" var fantastisk. Alle bakkede hinanden op og det var meget underholdende. Jeg synes, timerne var lette, så jeg havde mulighed for at fokusere på ting udenfor timerne, som sport og andre ekstra aktiviterer, som fx forårsmusicalen. Det var måske ikke helt som High School Musical, men det var helt bestemt en unik oplevelse, og jeg nød det meget.

Jessica om prom:

Prom var vildt sjovt! Jeg fik en kæmpe overrraskelse - mine forældre kom hele vejen fra Schweiz den weekend, og det var så dejligt, at de kunne opleve det sammen med mig. Jeg fik lavet mit hår og min makeup, og så var det tid til at få taget billeder med alle mine venner. Vores prom blev holdt på et lille slot, og det var meget smukt. De serverede lækker mad, og der var mange forskellige aktiviteter og lege, hvor man kunne vinde præmier, hele aftenen. Det var dog de mennesker, jeg var sammen med til prom, der gjorde aftenen så sjov og mindeværdig. Det var en rigtig amerikansk oplevelse.

Jessica om at rejse:

Jeg tog på en tur til Hawaii, der var arrangeret af STS og Belo. Det er helt sikkert højdepunktet på mit udvekslingsår, og hvis du får den samme mulighed, når du er på udveksling, har jeg kun en ting at sige: tilmeld dig! Vi så og gjorde så mange ting. Vi var ude at surfe, på sightseeing, ude at shoppe, besøgte Pearl Habour og mange flere sjove ting. Jeg var afsted med andre udvekslingselever, men jeg mødte også mange nye mennesker, jeg stadig er i kontakt med.

Jeg var også i Chicago med min lokale koordinator, og det var en meget smuk by. Vi besøgte forskellige turistområder og spiste den berømte deep-dish pizza.

I min spring break i marts tog min familie mig med til Florida. Vi kørte i 19 timer hele vejen fra Indiana, og havde det så sjovt! Vi badede i havet, vi var ude at snorkle og tog på delfin cruise og så delfiner. Det var en fed uge med masser af smil og godt vejr.

Mange tak, Jessica! Vi ønsker dig alt det bedste i fremtiden!

Gør som Jessica og begynd dit eget udvekslingseventyr med STS. Pladserne for 2018 bliver hurtigt fyldt op! Ansøg i dag, og bliv den, der deler fede historier i fremtiden.