For elever i alderen 14 til 18
Bliv værtsfamilie for STS – se vores elever her!

Mor Karina & datter Celina

Wed Mar 27 2019

Mød Karina som selv var afsted på udveksling, og hvis datter i dag også er afsted med STS High School.

I STS elsker vi når tidligere STS elever er blevet forældre, og senere i livet selv sender deres barn afsted med STS - det er fantastisk! Vi har talt med Karina som i skoleåret 1992/1993 var afsted på udveksling i USA. I dag er hendes datter Celina selv afsted på udveksling i netop USA - faktisk hos den helt samme familie, som hun selv boede hos.

Den første flyvetur
Jeg var på udveksling i 1992/93 i Texas. Jeg vidste ikke hvilken retning, at jeg ville uddannelsesmæssigft, og på skolen hang der reklamer for et år i USA. Jeg var en stille pige, og min mor havde foreslået, at det måske kunne være en mulighed. Jeg tænkte over det, og til min mors store overraskelse, og måske også lidt fortrydelse var det det, at jeg ville. Men da jeg er et efterårsbarn, ville jeg kun være 15 år, når jeg afsluttede 9. klasse. Derfor valgte jeg at tage 10. klasse for at blive et år ældre og mere moden.

Det var SÅ spændende og jeg glædede mig helt vildt. Det var en kæmpe udfordring, da jeg aldrig havde været væk hjemmefra i længere tid end en klassetur på Bornholm. Jeg havde heller aldrig været ude og flyve, da vi altid holdte ferie i Danmark på camping. Min mor spurgte mig, om jeg nu også troede, at jeg kunne klare det, og så var det først, at jeg var sikker i min sag. Nu skulle jeg vise hende, hvad jeg kunne!

Den personlige udvikling
Jeg voksede enormt meget det år! Jeg lærte super meget om mig selv, min kultur, deres kultur og ikke mindst om mine egne værdier. Jeg opdagede faktisk også, at det hjem som jeg kom fra, ikke var så tosset.

Da jeg var afsted var det uden internet, og der gik over en uge før breve nåede frem. Det kostede kr. 23 i minuttet at ringe hjem, så det var ikke meget kontakt med Danmark, at jeg havde. Min mor skrev et brev hver uge, men det danske sprog blev virkelig pakket væk i lange perioder.

Jeg var en af dem, der flyttede familie, og dette styrkede også troen på mig selv og mine evner til at kunne selv. Nemt var det ikke, men når man er væk på den måde, så får man hele pakken. Det gode og sjove, men også det, der er træls og øv. Til sammen giver det enorm læring og udvikling.

Værtsfamilien
Jeg endte hos en familie ude og på landet og i december spurgte min værtsmor om ikke, at jeg havde lyst til at skifte skole, og dermed gå på ”landsbyskolen”, hvor også hendes søn gik. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, så efter nytår skiftede jeg skole. Jeg fik prøvet en KÆMPE skole i storbyen, men også en mindre skole i landområdet. Da jeg kom fra en lille skole i Nordjylland, kunne jeg lynhurtig mærke, at jeg passede bedre ind på den mindre skole. Alt dette gjorde, at jeg blev virkelig god til, at møde nye mennesker. Ulempen var, at jeg var der så kort tid, at jeg ikke nåede at komme til at kende mine veninder så dybdegående. Alligevel har jeg kontakt til flere af dem via Facebook i dag. Så det er dejligt.

Min værtsfamilie har jeg haft kontakt til lige siden mit ophold. Det endte faktisk også med, at min lillebror i 1995 kom over til dem og tilbragte et år. Han gik fra start til slut på den mindre skole, og han opnåede endda at blive Prom King og kicker på Football holdet. Hvorefter han også blev tilbudt et Scholarship til college. Han ville dog gerne hjem til lille Danmark og familien igen, så det tog han ikke imod.

Da min bror var på udveksling, var jeg ovre og besøge ham. Og nogle år senere hvor jeg var i gang med Markedsøkonom uddannelsen tog en veninde og jeg over og besøgte familien i forbindelse med en opgave, hvor vi skulle undersøge et udenlandsk marked. Det var i 1998 og jeg har ikke været der ovre siden.

Jeg startede job hos Toyota i 1999. I 2001 kom Celina til verden og i 2003 blev lillesøster, Madeline, født. Derfor har der ikke været tid og penge til den lange rejse. Så det var kæmpe, kæmpe stort, da min datter, Celina, landede i Texas!!! Jeg tudbrølede!!!

Fra generation til generation
Celina bor ikke hos samme familie, som jeg boede hos, men hun bor hos en del af familien. Så til Thanksgiving var de samlet og min tidligere værtsmor havde mulighed for at komme på Skype. Det har hun ikke kunne finde ud af før, så Celina hjalp hende. Da vi så hinanden, kunne vi slet ikke snakke. Tårerne trillede, og det var så rørende. Min værtsmor har været igennem en del sygdom, og jeg savner hende SÅ meget. Celina stod der sammen med hende, som jeg betragter som min amerikanske mor. Det var så stort for mig! Min værtsbror kiggede også forbi skærmen, og han grinte, og fortalte, at han var i chok, da han så min datter, for det var som at se mig for så mange år siden.

Igennem opvæksten af vores to døtre har jeg af og til nævnt mit år i USA. De var i hvert fald ikke i tvivl om, at deres mor har været afsted. Jeg tænkte ikke på at mine børn skulle på udveksling. Overhovedet. Så da Celina bragte muligheden på banen, blev jeg lidt paf…. Jeg kunne ikke sige til hende, at det ikke var en god idé, for det er det bedste, at jeg har gjort for mig selv i mit liv (når man ikke tænker på min bryllupsdag og det at blive mor til mine to fantastiske børn). Men jeg blev da noget overrasket. For tanken om, at skulle undvære hende så længe, kunne jeg ikke holde ud. Jeg måtte virkelig arbejde med mig selv, og tænke på hvad der ville være godt for min datter, og sætte mine egne behov til side. Jeg måtte give slip og lade hende leve det liv, som hun gerne ville. Men hold da op, hvor var jeg ikke klar til det!!!!! Nu forstod jeg pludselig min egen mor, for der er kæmpe forskel på følelserne fra datter-siden og fra mor-siden i denne situation. Begge sider er jeg meget bevist om nu.

Følg med i Celinas high school år via hendes blog!