For elever i alderen 14 til 18
Empowering young people since 1958!

USA Coast to Coast

Afslut dit udvekslingsår med en road trip, du aldrig glemmer. Tag på tur med os i tre uger – og oplev alt fra det solrige Californien, gennem det dybeste Midtvesten og det trendy New York City. Og opbyg venskaber for livet undervejs.

Kort om STS Coast to Coast

Tag på rejse med erfarne STS-ledere i minibusser gennem 15 stater. Los Angeles, Las Vegas, Grand Canyon, New Orleans, Washington DC og NYC er nogle af stoppene undervejs. I byområder bor vi på hoteller og vandrehjem. I smukke landlige områder camperer vi. Water-rafting, jeepture, sightseeing og en helikoptertur er blandt de mulige aktiviteter.

Uge 1

Vi starter i Los Angeles, hvor du møder gruppen og lederne og får en flyvende start i Universal Studios, efterfulgt af en køretur gennem Mojave-ørkenen til Las Vegas. Her oplever du den næsten uvirkelige følelse af at se verdens mest berømte bygninger samlet på én gade, The Strip.

To dage i første uge får du også set Grand Canyon National Park, som er et af højdepunkterne på hele turen. Her finder der en del trekking. Det er et betagende miljø ligesom næste stop: Navajo-reservatet i Monument Valley.

Uge 2

Turen fortsætter til Colorado, Mesa Verde National Park og Anasazi-folkets klippelandsbyer. På vej mod syd stopper du i Santa Fe, ved Carlsbad Caverns i New Mexico samt San Antonio og Houston i Texas. Ugen slutter i den fascinerende by New Orleans.

Uge 3

I den sidste uge går turen mod nord gennem Mississippi og Tennessee. Elvis Presleys Graceland i Memphis og white water-rafting er på programmet, inden vi når Washington DC, hvor det Hvide Hus og Capitol venter. Hvis gruppen er interesseret, kan du også besøge FBI-hovedkvarteret, kirkegården Arlington og nogle af Smithsonian-museerne.

Vores sidste stop er New York City. Fifth Avenue, Central Park Broadway og Times Square er nogle af de seværdigheder, du skal besøge. Du kan også tage elevatoren op i Empire State Building, tage færgen ud til den berømte Frihedsgudinde på Liberty Island – eller bare gå på shopping.

Paulinas beskrivelse af Coast to Coast i USA

"Denne Coast to Coast-tur er det største eventyr i mit liv, og jeg har set så mange fantastiske steder og mødt så mange spændende mennesker! Jeg tror, jeg taler for alle, når jeg siger, at jeg har haft det virkelig sjovt på denne tur og fået en masse minder :) Jeg er virkelig glad for, at jeg tog med på denne tur!"

Ring til os, eller send os en e-mail for at få flere oplysninger om STS Coast to Coast.

Kontakt os