
Christina Poulsen
Leder for STS siden 2007
Christina fortæller om sine erfaringer med STS gennem de sidste 5 år, hvor hun har arbejdet i hhv. Hastings, Torquay, Californien, Malta og Coast to Coast:
Til daglig arbejder jeg som lærer i folkeskolen, hvor jeg underviser i engelsk, og jeg vil klart anbefale mine elever at tage af sted, når og hvis de er modne til det.
Ligegyldigt hvilken destination jeg har været på, synes jeg det er fantastisk at opleve, hvordan de unge gennem tre uger tilpasser sig en anderledes kultur og hvordan de hjælper og støtter hinanden, så alle får en god tur og oplevelse, selvom de støder på ting, der kan være svære og udfordrende.
Det er fedt som leder, at være medvirkende til at give de unge mennesker oplevelser, og stå på sidelinjen og se hvordan de får små personlige sejre, venner og udvikler deres engelskkundskaber og selvværd.
Det er vigtigt at huske på at man aldrig kan forudsige en sprogrejses forløb - alle støder på udfordringer - og her er det vigtigt at se på det store billede, nemlig tre fantastiske uger!



Marie-Louise Møller Dahl