Julie Christoffersen

- var i Juan Les Pins (Frankrig) i 2011

Når jeg sidder her sidste aften i november, og tænker tilbage på den fantastiske sommerferie jeg havde i år, ville jeg ønske jeg kunne skrue tiden tilbage og opleve det en gang til. Jeg har tænkt på at tage til Juan-les-Pins, den by på den franske Côte d'Azur, hvor jeg i sommers tilbragte den bedste sommerferie i hele mit liv igen. Jeg har tænkt på at tage derned enten med mine forældre eller alene når jeg bliver ældre, og dog tror jeg ikke det vil være det samme at tage derned igen. Det var en oplevelse for livet, udover alle forventninger! Jeg har oplevet ting, som jeg ikke vil opleve igen. Jeg har prøvet helt specielle ting, som netop er specielle fordi man oplever dem på spændende og uventede måder.

At stå i lufthavnen og sige farvel til sine forældre, for at tage på et 3 ugers ukendt eventyr, oplever man ikke 2 gange. At tage med bussen i skole på den første skoledag sammen med sin nye "roomie", man kun har kendt et lille døgn, og ikke rigtig vide hvilken en man skulle tage hjem igen, er ikke noget der kan gengives. At tage på stranden efter skole med sine nye venner, uden at behøve at bekymre sig om noget som helst andet, bare ligge der og nyde øjeblikket, grine og have det sjovt. At sidde der på stranden, og tage en halv honningmelon, som ens værtsmor så kærligt har pakket til en med en medfølgende ske, op af sin gule STS rygsæk, er noget ganske ganske særligt!

Der er ikke grænser for fantastiske ting jeg har oplevet på min sprogrejse i sommers, både sammen med STS, men også sammen med de nye venner jeg fik. Og det venskab man bygger op på bare 3 uger, føles som et der har været der i flere år. Det er en oplevelse jeg ville ønske alle kunne få. Ikke nok med at man oplever utrolig mange ting, og jeg tør godt sige på forhånd, at man vil få den bedste sommer i sit liv, så bliver man bedre til sprog, bliver mere selvstændig og får selvfølgelig fantastiske minder at se tilbage på.