Andre STS uddannelser:

Bo hos en værtsfamilie

De fleste af vores elever vælger at bo hos en værtsfamilie. Det er en spændende og lærerig oplevelese at blive en del af værtslandets -og familiens kultur og vaner.

STS gør et grundigt forarbejde når vi udvælger vores værtsfamilier. I alle vores kursusbyer har vi interviewet og besøgt værtsfamilien og de som opfylder STS' krav får en kontrakt som indeholder vores retningslinier. Mange af vores værtsfamilier har samarbejdet med os i flere år og er vant til at tage vare på vores elever.
På alle kursusstederne har vi også lokale familie-repræsentanter som har jævnlig kontakt med værtsfamilierne. Dette gør det lettere for os at hjælpe de danske elever, så de føler sig hjemme og ser til at alt fungerer som det skal.

Samtlige måltider, bortset fra frokost, spises hjemme hos værtsfamilien. Eftersom man ikke altid tager lige hjem fra skolen, pga. udflugter og fritidsaktiviteter, får man en madpakke med de dage, hvor man ikke skal "hjem" efter skole. Nogle familier har børn som er jævnaldrende og da kan I finde på sjove ting at lave i fritiden. Ofte får eleven så god kontakt med værtsfamilien, at de fortsætter med at holde kontakten efterfølgende.

Både efter fem dage og mod slutningen af kursusopholdet udfylder alle elever et spørgeskema. På dette skema evaluerers, hvordan eleven trives i familien, hvad elev synes om undervisningen, aktiviteterne osv. Tidligere elevers oplevelser og erfaringer er til stor hjælp for os i vores arbejde med at finde gode familier og se til at vores elever er tilfredse.

Hvordan kan en værtsfamilie være opbygget?
STS' værtsfamilier er lige så forskellige som familierne herhjemme i Danmark. Det er derfor ikke nødvendigvis en "kernefamilier" på mor, far og 2 børn du kommer over til.
Kombinationerne er mange og de eneste vi ikke placerer elevere hos er enlige mænd.
Så du kan selv regne ud, at det er mange forskellige nuancer af familier vi benytter som værtsfamilie.

Skal jeg bo som eneste dansker?
Mange har vanskeligt ved at bestemme sig for hvilket alternativ der er bedst.
Du kan ønske at bo som eneste dansker hos værtsfamilien. Du kan også ønske at bo sammen med andre danske elever.

Vores erfaring er, at mange elever op til 14 års alderen bør bo sammen med en klassekammerat. Hvis du ikke rejser sammen med en ven hjemmefra, forsøger vi at ordne det ved at du kommer til at bo sammen med en anden elev, fortrinsvist fra Danmark på nogenlunde samme alder som dig selv.
Dig som vil bo som eneste dansker i familien må regne med, at elever fra andre lande bor i familien samtidig som dig. Vi på STS synes også det er positivt at flere og flere unge vælger at rejse alene på sprogrejse. Både når det gælder det sociale og faglige udbytte.

(Obs! Man kan ikke vælge at bo som eneste dansker på Jersey, Juan-Les-Pins og Club Malta)    

    


STS Student Travel Schools