Andre STS uddannelser:

STS' regler

Følgene regler skal overholdes for, at sikre alle deltagere en god og tryg udenlandsoplevelse.

Samarbejdet mellem ledere, værtsfamilier og elever påvirkes positivt af fælles regler. Nogle af STS'  regler kan virke unødvendigt strenge men husk, at de er til for at beskytte dit barns sikkerhed. Læs dem grundigt, der er meget vigtigt at de bliver fulgt.  (Disse regler gælder også for elever der er fyldt 18 år)

Kontakt altid din leder, hvis du har problemer
Lederne er ansat for at sikre, at alt kører som det skal under sprogrejsen. Derfor skal eleven altid  følge lederens anvisninger. Lederne er også de mennesker, som dit barn altid skal henvende sig til hvis der opstår problemer eller hvis han/hun har brug for at snakke.

Der er mødepligt til al undervisning og aktiviteter
Al undervisning og aktiviteter obligatoriske. De elever, som deltager i sportskurser skal deltage i alle kursustimer. Alle ledere udfylder protekol ved alle aktiviteter m.m.
Hvis dit barn er sygt, skal dette meddeles til den ansvarlige leder ved, at værtsfamilien skriver en besked. 

Brug din sunde fornuft
Kultur, tradition og skikke varierer fra land til land. Det er derfor vigtigt, at dit barn tilpasser sig den gældende kultur i kursuslandet. Dit barn er gæst i et fremmed land - og hjem, og skal opføre sig derefter. Det er dit barn der skal tilpasse sig sin værtsfamilies vaner og dagligdag - ikke omvendt.

Tag hensyn til din familie / hotel staff
Hold dit værelse pænt og rydeligt og lad ikke dine ejendele ligge og flyde unødigt.
Husk at give din familie dit aktivitetsskema således, at de ved hvad du laver i din fritid.
Husk, at el er dyrt i mange lande. Glem ikke, at familien har ekstra udgifter ved at have dig boende, udover mad og logi, så spørg derfor altid familien om tilladelse hvis du vil låne telefonen eller tage et bad. Husk, at vand er dyrere i mange lande.
Hvis du bor på Club STS eller er på experience tour, skal du huske at læse hotellets / campingpladsen's egne regler og vær venlig over for personalet.

Vær forsigtig hos værtsfamilien / på clubben
Vil du uheldigvis kommer til at ødelægge noget hos værtsfamilien / på hotellet, er du erstatningspligtig. Kontakt altid din leder hvis dette sker. STS er ikke ansvarlig for eventuelle skader en elev foretager. Hvis en elev gentagne gange opfører sig dårligt og ikke følger sin leders anvisninger, risikerer eleven at blive sendt hjem for egen regning.

Overhold tiderne
Hvis du nogensinde skulle blive forsinket, for eksempel til et måltid eller helt udebliver, skal du underrette værtsfamilien.

Faste hjemkomst-tider
Du skal være hjemme hos din værtsfamilie senest kl 23.00. På Malta og i Frankrig og Spanien er perioden forlænget med en time.
Hvis du er elev på vores juniorkursus, skal du være hjemme hos værtsfamilien senest kl. 21.00, medmindre du er sammen med dine ledere og de har informeret din familie i forvejen.
Du bør undgå at gå alene hjem om aftenen, forsøg altid at følges med en ven.
Hvis du nogensinde føle dig bange eller usikker, så spørg din leder, værtsfamilie - og i en ekstrem situation politiet, om at følge dig hjem.

Du må ikke forlade kursusbyen uden tilladelse
Du må ikke forlade kursusbyen eller overnatte et andet sted end hos værtsfamilien, uden skriftlig tilladelse fra dine forældre.

Du skal have en tilladelse for at deltage i visse sportsgrene
Du skal have skriftlig tilladelse fra dine forældre for at deltage i visse sportsgrene, som kan udøves i en del af vores kursusbyer. Tilladelsen er kun gyldigt for den sportsgren der praktiseres i STS regi, under ledelse af vores ledere og instruktører.
Sport er: Windsurfing, surfing, sejlsport, dykning, kanosejlads, vandski, bjergbestigning, rafting og jet-ski. Se tilladelsen i ABC-bogen, som du modtager inden afrejse.

Alkohol og stoffer er forbudt
STS elever må ikke købe eller indtage alkohol eller narkotika på deres sprogrejse. Alle der overtræder dette forbud, vil blive sendt hjem på egen regning indenfor 24 timer og får ingen penge tilbage for den resterende tid.

Butikstyveri
Butikstyveri betragtes som en meget alvorlig forbrydelse i udlandet. Elever der bliver taget i at stjæle,  vil blive sendt hjem på egen regning og er ansvarlige for eventuelle omkostninger. Der gives ingen penge tilbage for den resterende tid.

Blaffning er absolut forbudt
Hitch-hiking/blaffning er strengt forbudt på vores sprogrejser og elever der tages i at blaffe, vil blive sendt hjem for egen regning.

Mobning og dårlig opførsel
Under en sprogrejse med STS er det en naturlig ting, at man behandler sine medstuderende, ledere, lærere og omgivelser med respekt. Anden opførsel vil ikke blive accepteret. Hvis man rejser i en gruppe, skal der vises hensyn til hinanden.

Tatoveringer og piercing

Det er ikke tilladt at blive tatovet eller piercet på en STS sprogrejse. Elever der bryder denne regel,  vil blive sendt hjem på egen regning. Der gives ingen penge tilbage for den resterende tid.

Rygning
Det er kun tilladt at ryge, hvis der foreligger en skriftlig tilladelse fra forældre.

Storby besøg
På storbys-udflugter, skal du holder dig til din gruppe og ledere. Du må ikke gå alene.

Før afrejse, vil du modtage en ABC-bog med disse regler specificeret.
 


STS Student Travel Schools