Au-pair i Californien 2009 -2010

TID TID TID.

Jeg ankom til CA. i juli måned 2009

I den første tid her i Californien, kunne jeg slet ikke overskue hvor lang tid et år i virkeligheden var/er. Ét helt år lød så voldsomt. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Dertil kom tidsforskellen og jet-lag, der bevirkede, at jeg hele tiden var træt.   En smule hjemve’ var der vel også.

Oven i al trætheden og den uoverskuelige tidshorisont kom heldigvis spændingen over alt det nye, jeg skulle til at opleve. Jeg begyndte at tænke på, hvad der skulle ske måned for måned, uge for uge, dag for dag, og fandt frem til de små og større begivenheder, som skulle være holdepunkter for, at mit år ikke ville virke så langt.

Den første måned fløj bare sådan uden videre af sted, og min anden måned er forsvundet endnu hurtigere! Jeg kan slet ikke forstå, som tiden bare er fløjet af sted. Nu frygter jeg faktisk, at jeg ikke har tid nok, at mit ene år her kommer til at gå alt, alt for hurtigt, for når jeg kigger i min kalender, er der noget HELE tiden. Der sker så meget, det er helt utroligt.

Jeg er havnet hos en helt fantastisk lille familie på to. Far Knud og datter Maia på 8 år.

Sammen har vi allerede oplevet en masse.

Da vi har vores eget fly, tager vi os ofte den frihed at flyve til stederne – Afstandene, som i USA i forvejen ikke betragtes som noget større problem, bliver nu med fly et endnu mindre problem. På mine knapt to måneder hos familien, har vi besøgt:

San Francisco, San Jose, Monterey, Carmel, Stanford Universitet, Yosemite, Sacramento (vi bor 35 minutters kørsel fra Sacramento) og diverse forlystelser og cirkus’ her omkring.

På min fødselsdag tog et hold venner af familien, Maia og jeg med ud at ”lege” på jetski. Det var en utrolig dejlig gave, og en fantastisk fødselsdag!

Dertil kommer alle oplevelserne med de andre au-pairs fra mit område. Vores area-director er rigtig god til at komme med forslag til, hvad vi kan lave på vores månedlige ’meetings’.

I juli var vi ude at sejle i Kajak og Kano. I august lagde én af au-pair familierne båd til, så vi sejlede lidt rundt og fik mulighed for at tube (at sidde i en stor badering spændt efter speedbåden). Her i september skal vi til et stort hoppeland, hvor gulve og vægge er beklædt med trampoliner, så vi bare kan hoppe rundt som tossede små børn og vilde stuntmænd. – Vi har det altid mægtigt, når vi alle er samlet.

Ud over vores månedlige ’meetings’ har der indtil videre næsten altid været en au-pair fest i hver måned (fødselsdag, bye - bye party eller lignende).  

Selv tilbringer jeg meget tid med specielt 5 af de andre au-pairs. Én mødes jeg med 4 gange om ugen til sport, andre i weekenden, hvor vi tager på shopping, har sleep-overs, tager på sight-seeing rundt i CA, og bare nyder vores tid her i USA.

Jeg ved, at for mange af os her, føles tiden så knap allerede. Der er så meget, vi gerne vil opleve, og tiden flyver bare af sted!  

Alt er stadig nyt og spændende! Men eftersom hverdagen er begyndt at træde ind, og man begynder at få en rutine, med vasketøj, indkøb, madlavning, Maia til og fra skole og fritidsaktiviteter, ens egen skole og sport osv., begynder man også så småt, efterhånden som ens overskud vokser, at få overblikket over, hvordan det er at være i USA.   Man begynder at undre sig over forskellige ting, og sammenligne det hele med Danmark.

Hvad der har slået mig mest er det at ALT bare er større: Portionerne på restauranterne, chips poserne i indkøbs centrene, indkøbs centrene i sig selv, bilerne, husene, og ja menneskene. – Ja, hvis man skulle passe på med, hvad man spiste, og hvor meget man motionerede hjemme i Danmark, så skal man passe mindst lige så meget på her, om ikke mere!

Derudover, er de fleste amerikanere utrolig ’outgoing’ og energiske! Jeg ved ikke, om det er solen i Californien, der gør alle så glade, men når man møder folk i butikken, på gaden eller hvor det end måtte være, er der altid den der måske lidt overglade stemme og det store smil.

Én ting, jeg dog kan få for meget af, er måske netop deres evige overdrevne glæde og sukkersøde ordbrug.   Her ovre siger man ”honey, baby, princess, sweety, darling, pumpkin etc.” og ordet ”love you” bliver brugt af alle. Selv hvis man kun har mødt hinanden få gange, kan en på gensynshilsen godt pludselig indeholde et ”Love you”.  

Selvom jeg grynter lidt over denne sukkersødme engang imellem, må jeg nok indrømme, at jeg allerede har fanget mig selv i at bruge det uden egentligt at tænke over det. Måske bliver man med tiden helt amerikaniseret og kommer til at holde af det?

  I hvert fald elsker jeg mit liv i USA! Selvfølgelig kan familielivet og nanny-jobbet til tider godt fylde lidt meget, men så er det jo, som det skal være. Da man boede hjemme hos familien i Danmark, kunne man også her til tider få nok af sine familiemedlemmer og bare trænge til at komme ud af huset og mødes med vennerne.   Man er vel først en rigtig familie, hvis man kan give tid og plads til både knus, kram og surmuleriJ

Jeg elsker også min nye familie. De giver mig så meget, og jeg håber VIRKELG, at jeg kan give dem mindst lige så meget igen.   – Jeg er slet ikke i tvivl om, at dette ophold giver oplevelser, venner og ikke mindst nye familiemedlemmer for livet!J

Jeg kan kun anbefale andre unge at prøve livet som au-pair. Ikke mindst, hvis man kan være så heldig med sin familie, som jeg er med min.

Marie Fjeldgren